Mittelspitz, er af Tysk oprindelse i 5 varianter.
I Danmark er racen Pomeranien lidt udbredt og mange vil nok vide af den. Det er den mindste af varianterne. Næst efter kommer Kleinspitz, og så Mittelspitz. Større og mere sjældne i Danmark, er Grossspitz og Wolfspitz også kendt som den smukke Keeshond.
Desværre har Spidshundeklubben i Danmark, ikke valgt at følge racens hjemland, hvad angår klaccificering af størrelse efter almindelig praksis. Her afviger Danmark, som et af de eneste lande og tillader ikke, at man måler hunden op og så afgør om den er klein eller mittel, eller omvendt. Det er ærgeligt hvad angår udbredelse og avlsarbejdet. Der går potientielt vigtigt DNA tabt på den baggrund.
Det vil sige, at en ellers rigtig god mittelspitz, der er 29cm, ikke kan omregistreres som klein og dermed indgå i avlsarbejdet for klein eller omvendt for en stor klein. Dette er ikke mindst vigtigt for den sjældne hvide variant. Derfor er vores avlsarbejde i tæt samarbejde med øvrige opdrættere af den hvide variant, rundt i Europa og øvrig verden.
Vi har forgæves forsøgt at få den samme regel indført i Danmark, men det er ikke lykkedes. Dog kan vi uden problemer, få hunde omregistreret i Sverige fx.
Mittelspitz er en kærlig og trofast hund, som åbner sit hjerte for både børn og voksne, en race som tilpasser sig sine omgivelser. Det er en meget nysgerrig og glad race, som er vagtsom. Den melder gæsters ankomst og skal lige se dem ad, for herefter at blive rolig igen. Det er en ret intelligent og robust race. Den er i trods tidlig tider som gårdhund, en hund der egner sig som selskabs hund både i lejlighed og i hus med have. Den er glad for at bevæge sig og tilpasser sig dens omgivelser.
Racen er ikke særlig krævende. En ugentlig børstning, så ser den altid fin ud. Vi oplever at mange tror den kræver en dels pelspleje, men det er ikke rigtigt. Pelsen er stort set selvrensende. Et bad engang i mellem er udemærket. Derudover, er det helt fantastisk hvis man anvender en Blower (kraftig blæser) som er i stand til at tørre ens hund hurtigt, efter et bad, men også blæser støv og løse hår væk. Det efterlader hunden flot, blank og ren.
FCI (international standard)standard på racen:
MENTALITET Selvbevidst, hengiven og loyal i forhold til familien, tålmodig med børn. Kan være lidt reserveret ift. fremmede. God selskabshund for familien, som gerne vil opleve naturen. Den knytter sig meget til sin ejer. Den er meget glad for opmærksomhed og følger sin ejer i tykt og tyndt og er meget trofast.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
Dens skarpe opmærksomhed og manglende interesse for jagt gør den til en pålidelig vogter af alt, hvad der er den betroet. Den er meget nært knyttet til sin familie, retter sig gerne efter anvisninger og er ikke tilbøjelig til at gå sine egne veje. BEHOV Kræver en tidlig og omhyggelig socialisering for at vænne den til fremmede hunde og mennesker og for at dæmpe lysten til at gø. De sætter pris på kontakt med familien og motion. De opholder sig gerne i det fri.
PELS OG PLEJE Pelsen beskytter effektivt i al slags vejr. Den er halvlang med let udstående dækhår over en tæt underuld, som er fyldigere om vinteren end om sommeren. Den bør børstes med jævne mellemrum. Den store pels til trods, fælder de ikke så meget i det daglige, men primært to gange årligt, og her anbefales det, at den børstes grundigt hver dag (vi anvender som tidligere omtalt en blower, så er det ikke nødvendigt med børstning hver dag).
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING De mellemstore tyske spidser kan ofte være lidt egenrådige, så de er ikke de nemmeste at opdrage. Træn med venlige metoder og vær konsekvent, retfærdig og opfindsom med belønninger. Træn i korte, varierede sekvenser.
OPRINDELSE De tyske spidser er efterkommere af stenalderens tørvehund, som også talrige andre racer er udgået fra. De var fra middelalderen en fast del af livet på gårdene, hvor de holdt vagt, tog rotter og mus og fungerede som hyrdehunde. Godsejerne tolererede hundene, fordi de var uinteresserede i vildt og ikke lod sig oplære til jagthunde. De passer stadig deres oprindelige arbejde, mens rollen som selskabshunde næsten helt er overtaget af de to mindste varianter og af den lidt større keeshond.
Mittelspitz som selvstændig race, blev først anerkendt i dens hjemland Tyskland i 1969.
HØJDE 35 cm +/- 5 cm. VÆGT 6-10 kg. Hanner vejer som regel mere end tæver. FARVER Sort, brun eller hvid, orange, ulvegrå, creme, creme-zobel, orange-zobel, black and tan eller broget.