Den har altid været der, Mittelspitzen. Det var sandsynligvis den oprindelige form for vores spidshunde, den mest almindelige form blandt befolkningen. De var selvfølgelig både større og mindre, styret af brug eller tilfældige parringer. Landbrug, som vi kender det i dag, eksisterede ikke. Den spidse hunderace holdt ved, var robust, nøjsom, anvendelig til næsten alt og den kom fra tid til anden pragteksemplarer efter nutidens standarder. Desuden var der mange forskellige farver, som vi ikke længere kender. Siden 1899 har Verein für Deutche Spitze sørget for avl og udstilling. Størrelsesopdelingen blev håndteret let, enten blev Mittelspitzen anset for at være Klein- eller Gross-spitz, afhængig af skulderhøjde. Mange kleinspitzer var dengang kraftigere, end de er i dag, Grosspitzer delvist mindre, svarende til Mittelspitzer efter nutidens standarder. Allerede i 1927 søgte LG-Westfalen om anerkendelse af Mittel-størrelsen. Det lykkedes ikke, det skyldtes nok de dyre penge. Dengang fik vinderhundene pengepræmier, så det ville simpelthen blive for dyrt. Der var jævnligt andre forsøg fra engagerede Spitz-venner, men det var langt. Da opdelingen og avlen foregik efter størrelse, opstod en størrelse "Nichts" (intet) fra 28 til 40 cm. Sådan var det også i DDR og sådan blev det ved med at være. I begge dele af Tyskland var det meget kedeligt, mange gode stærke hunde gik tabt til avl.

Begyndelsen

I 1969 blev mellemstørrelsen tilladt i BRD (Vesttyskland). Det kan vi takke en håndfuld engagerede mennesker for. Den maksimale størrelse blev sat til 36 cm, den ideelle størrelse 32 cm. Så der var stadig et "hul" på 4 cm, men det var til at leve med. I dag er den ideelle højde 2 cm højere, altså 34 cm, hvilket også er realistisk. De tilladte farver var de samme som hos Kleinspitzerne, men et fuldstændigt præmolarnummer var påkrævet, som med Grossspitz. Endelig kunne den store Kleinspitzer omregistreres, udstilles og bruges i avl. Næsten alle vores Mittelspitzer har Kleinspitz forældre eller bedsteforældre. Selvfølgelig fødes der senere mindre spidser, som kan omregistreres tilbage til Kleinspitz-klassen. Desværre kan du ikke se størrelsen på vores stamtavler. Kun insider det, fordi man kan huske forfædrene. Problemer med præmolar fejl overføres fra Kleinspitzen til Mittelspitzen. Desværre ved de omregistrerede Kleinspitzer ikke engang, at de nu er blevet til Mittelspitzer, og at de derfor skulle have alle tænder, det samme gælder deres afkom. Efter oprettelsen af en uafhængig spitz-variant i 1969 var der ingen kuld. Først i 1973 ankom et kuld på fem sorte hvalpe til kennelen ”v. Hohen Bohl ”ejet af Fritz Blankenhorn i Dettingen / Teck. Han var far til opdrætteren Kurt Blankenhorn, kennel "v. Lenninger Tal”. Derudover kom et hvidt kuld med fem hvalpe til kennelen ”v. Gabriela”. Disse navne dukker ikke op igen senere. Samme år kom to grå hvalpe til kennel "Stammer Höhe". Denne opdrætter fortsatte åbenbart heller ikke. I 1974 var der intet afkom. I 1975 var der fire kuld med 14 sorte hvalpe. Her dukkede en kennel op, som stadig eksisterer. Kennel ”v. Hanauer Land ”ejet af Metger-familien. I 1976 var der to kuld med 14 sorte hvalpe. En hvid tæve blev importeret fra DDR, "Sindi v. D. Warte". Da det på det tidspunkt ikke var muligt at handle over grænsen, er det usikkert, hvordan det var muligt, og hvor tæven senere blev af, da hun ikke dukker op igen. En orange tæve er tilmeldt. Også en hvid tæve (fra Holland) er registreret, "Corrie", stamfader til avl hos Christel Overbeck, kennel "v. Wold”. "Corrie" findes i stamtavlen på mange hvide Mittelspitzer, også min. Hun arvede god frugtbarhed, hun var en god mor, gode fødsler og god størrelse. I hendes første kuld i 1977 blev en hanhund registreret som Grosspitz, "Amor v. Wold". Han blev brugt i avl og findes stadig i gamle stamtavler. Hanhunden "Loriot v. Wold" blev meget berømt. Han nedstammede fra fru Overbecks opdræt af Kleinspitz og blev omregistreret. Han findes overalt i stamtavler, men set i bakspejlet meget langt tilbage. Han var sin tids mest førende Mittelspitz, og ægteparret Lüger i Bochum var meget stolte af ham. I 1978 blev der registreret et kuld med fem sorte hvalpe og et kuld med tre hvide hvalpe. I 1979 blev der kun udstillet 15 mellem. I 1985 blev der udstillet 57 hunde, men avlen var fortsat sparsom som tidligere år. Men brune hvalpe blev født, tre kuld med ni hvalpe. I 1994 kom det største antal kuld: 18 kuld med 71 hvalpe i farverne hvid (37), sort, brun, grå og andre farver. Dette antal kuld blev ikke overskredet i 1999. I 1997 var der syv kuld med 29 hvalpe, hvid (15), sort (7), brun (2), i registret er der to kuld med 8 hvalpe, hvid. På udstillinger blev 177 Mittelspitzer bedømt, heraf 36 på jubilæumsudstillingen i Stuttgart.

Fremtidsudsigter

Antallet af kuld er i øjeblikket lavt, sort og andre farver mangler. Her bør der være opdrættere, der forbereder sig godt og holder ud. Sorte, brune, grå og orange hvalpe er svære at finde. Hvide findes lejlighedsvis i stort antal. Det ville være godt, hvis det stod på hvalpelisten, hvis der er en større hvalp i et kuld. I øjeblikket skal købere ringe til alle Kleinspitz-opdrættere og spørge, om det er tilfældet. Antallet af hvalpe i et kuld er ofte overraskende lavt. Gennemsnittet på omkring 4 hvalpe pr. kuld opnås kun på grund af afvigende kuld på syv eller flere hvalpe, og disse kuld opfattes som mirakler. På grund af sin størrelse kan Mittelspitzer få flere hvalpe. Det er vigtigt ikke kun at avle efter udstillingsskønheder, faren for det er stor i øjeblikket. Der er i hvert fald pres på resultaterne. Kun fantastiske skønheder får opmærksomhed. Bevægelser, fertilitet, moderinstinkt og temperament inklusive intelligens må ikke glemmes. Desuden er det ikke kun vores hunde, der er gode, der er også gode dyr af den gamle type uden for kennelklubben, som vi godt kan bruge. Der er for stor risiko for, at avlsgrundlaget bliver for lille. Her bør der åbnes op og i hvert fald ikke skabe flere restriktioner for registrerede hunde. Ellers vil ingen være klar til at bruge disse vigtige dyr. Dyrene i vores nabolande har også ofte vores hunde i køen.